Seneste nyheder
September 2010


Nu begynder efterårssæsonen og lopperne kan begynde at dukke op inden døre. Den hyppigste måde man opdager man har fået lopper inden døre på er ved at man selv bliver bidt. Lopperne kan bide os men kan dog ikke leve på os, så det kræver der er et kæledyr til stede. Og den letteste måde at få udryddet lopperne på er ved at behandle dit kæledyr rutinemæssigt en gang om måneden med loppedræbende medicin.
Det kan dog også være nødvendigt at rengøre grundigt i lejligheden eller huset og derefter spraye med den loppedræbende medicin. Hvis man sprayer med den loppedræbende medicin er det dog vigtigt at hverken dyr eller mennesker opholder sig i rummet de næste par timer, så ingen uheldigvis optager giftstoffet i munden. Det er ligeledes vigtigt ved behandling med loppedræbende medicin af dit kæledyr, at man ikke rører ved dyret de første par timer efter behandlingen, for igen ikke at risikere at optage giftstoffet i munden.
I denne måned har vi også tilbud på Chick'n'Snack godbidder til din hund; køb 3 poser for 120 kr. Vær desuden opmærksom på at der er smagsgaranti på alt det foder vi sælger i butikken. Det vil sige hvis din hund eller kat ikke kan li' maden, eller hvis den bliver dårlig af det, f.eks. kaster op eller får tynd mave, kan du få dine penge igen, så længe der er spist max. 20% af posen.
Venligst
Mobil Dyrlæge